Det, vi vil med dette projekt,
er at give byen et smykke. Som når en dejlig kvinde tager et smykke på, som
understreger hendes charme og personlighed.
Det er minimalt, hvad der er af
kunst i det offentlige rum i Mariager. Det vil vi gerne råde bod på med et
projekt, som vi mener passer til en lille by med brosten og roser og masser af
charme.
Ideen er mange små figurer til
en lille by. Disse er samtidig en supplerende historie om Mariager.
Vi vil gerne op på en 9-12
stykker, sådan, at vi med de forskellige personligheder kan belyse forskellige
tider. Fra Birgitta-nonnerne via den gamle kaperkaptajn Tetens, som gav byen
Munkholmanlægget og op til personligheder, som har levet i dette århundrede.
Figurerne skal være ca. 70 cm høje på tilsvarende 70 cm høje granitsokler.
På soklen er et lille skilt med,
hvad personen hedder + årstal + kunstner og en QR-kode. Her på siden vil du så kunne læse mere om
personerne og byens historie.
På sigt, når der bliver flere
figurer, er det meningen at skabe en form for wayfinding gennem byen, at
figurerne så at sige tager folk med rundt i byen.